Badminton-stjerne fighter også i butikken

Når Tine Rasmussen tænder fjernsynet er det som regel for at se forbrugerprogrammerne Kontant og Basta. Hun abonnerer på bladene Tænk og Woman.
Når Tine Rasmussen tænder fjernsynet er det som regel for at se forbrugerprogrammerne Kontant og Basta. Hun abonnerer på bladene Tænk og Woman.
Lyt til artiklen

For halvandet år siden satte 29-årige Tine Rasmussen sig det mål at blive en af verdens ti bedste kvindelige badmintonspillere.

I dag er hun nummer et på verdensranglisten, og i søndags nåede hun som forsvarende mester frem til finalen i den traditionsrige All England-turnering, men måtte nøjes med at blive nummer to.

'Kineserdræberen'
De mange fjerboldturneringer i Østen betyder, at Tine Rasmussen, også kaldet ’kineserdræberen’, tilbringer omkring 130 af årets dage uden for hjemlandet.

Hvordan forkæler du dig selv på rejserne?

»Med god mad. Jeg har jo som regel min kæreste, Martin, med på turene, fordi han er fysioterapeut for holdet, så vi plejer at spise ekstremt billigt – 10-15 kroner for et måltid – de fleste af dagene og skeje ud sammen på en rigtig lækker restaurant en aften eller to«.

Er der noget, du altid køber i lufthavnen før en rejse?

»Jeg tager altid dameblade med, og så har jeg altid rugbrød og almindeligt pålæg som skinke eller kylling i tasken, når jeg rejser. Ofte kender jeg ikke det sted, vi skal bo, og ved ikke, om der vil være mad inden for rækkevidde. Det er besværligt i forhold til træning og kampe, hvis man hele tiden skal ud og køre i taxa for at få noget ordentlig mad. Så er en rugbrødsmad god og hurtig«.

Følger du en særlig diæt?

»Næh, men jeg har fået en god vane med at spise sundt og nærende. Jeg blev inspireret af opskriftbogen ’Kernesund Familie’ og undgår i dag almindelig mælk. I stedet drikker jeg sojamælk til havregrynene, og det har virket rigtig godt for mig. Min mave er helt holdt op med at slå knuder, som den tit gjorde før. Jeg er ikke fanatisk, men prøver også at undgå sukker i maden, og det kan jeg mærke på mit blodsukker. Men under kampe har jeg selvfølgelig stadig brug for energidrik«.

Køber du ting med hjem fra Østen?


»På mine første rejser gjorde jeg det, for jeg blev så inspireret af alle de ting, man kunne købe. Men jeg opdagede, at jeg egentlig ikke havde brug for tingene, så i dag køber vi mest gaver med hjem til børnene. Det kan være små figurer eller en smuk kjole. Det sidste, jeg købte til mig selv, var en lille, grøn vase med traditionelt mønster fra Kuching i Malaysia«.

Er der noget, du bruger flere penge på end andre mennesker?

»Vi er gode til at forkæle hinanden ved at tage på weekendophold. Jeg kan sjældent tage en uges ferie, så i stedet tager vi på forlængede weekender, gerne i Danmark. Vores favoritsted er Norsminde Kro uden for Århus, hvor vi har været tre-fire gange. Der er fantastisk mad, smuk udsigt og en speciel charme. Og så bruger jeg penge på kvalitetsmad«.

Hvor køber du ind?


»Vi kan rigtig godt lide at handle i Irma, men basistingene henter vi i Netto. Mælk, havregryn, gulerødder og æg kommer fra Netto. Mysli, smoothies, sojamælk og økologisk vin fra Irma«.

Spiller du spil? Lotto, Oddset eller computerspil for eksempel?

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her