For 20-30 år siden var ålen en helt almindelig fisk, som man nemt kunne fange med stang og snøre. Men i dag svømmer der kun fem procent så mange ål rundt i de danske åer, som der gjorde i 1980.
På den baggrund er der netop kommet nye EU-regler, der skal begrænse den internationale handel med den slangelignende fisk, oplyser Skov- og Naturstyrelsen.
I praksis betyder det, at man fremover skal have tilladelse af Skov- og Naturstyrelsen, hvis man ønsker at eksportere eller importere ål til og fra lande uden for EU.