Mættede, umættede, flerumættede, N3, N6, transfedt – kært barn har mange navne.
Hvad skal man gribe og gøre i, når man som forbruger egentlig bare ønsker at være sund uden at skulle tage et ernæringsstudie for at kunne følge med? Jeg forstår godt den almene fedtforvirring. Mange, jeg møder gennem mit arbejde, mener, at majonnaise er skidt, græsk yoghurt 10 procent er godt, kokos er sundt, og margarine? – tja, det ved vi ikke helt. Alle fire udsagn er fejlagtige. Se de rigtige svar nederst i artiklen. Det skal lige nævnes, at fedt er livsnødvendigt, men der skal varieres mellem sunde fedtkilder og spares på usundt fedt, som er det mættede og transfedtsyren. Selv om umættet fedt er livsnødvendigt og meget sundt, skal vi begrænse mængderne, da fedt er den mest kalorietunge ingrediens i køkkenet.
Kød, mælk og kokos giver mættet fedt
Der er tre hovedkategorier (og mange underkategorier, vi ikke når her) af fedt: mættet og umættet.
Mættet fedt – kommer fra alle animalske kilder som kød og alle mejeribaserede produkter samt kokos. Det vil sige fedt, der stivner. Kokos er en undtagelse, da det er vegetabilsk, men det virker på kroppen som mættet fedt – så vidt jeg er orienteret, vides det ikke hvorfor.
Umættet og flerumættet fedt kommer fra alle vegetabilske kilder samt fisk: mandler, nødder, frø, kerner, oliven, raps med mere. Det er det, vi kalder N6-fedtsyrer. N3-fedtsyrer kommer fra alt fra havet. Begge fedtsyrer er essentielle, det vil sige, vi kan ikke leve uden, og vi kan ikke selv producere det i kroppen.
Industri-fedt ophober sig i kroppen Den helt anden fedtkategori er transfedtsyrer, som er forhærdet fedt, der især findes i industriprodukter og i margariner.
