Det kan ikke komme bag på fødevareminister Eva Kjer Hansen (V), at mange supermarkeder svindler med kød.
Det mener fødevareeksperten og bromatologen Orla Zinck, der ryster på hovedet over ministerens udtalelse om, at hun er overrasket over den grove svindel i butikkerne. Snyderiet har nemlig fundet sted i flere år, påpeger Orla Zinck, der tidligere har arbejdet ti år i Levnedsmiddelstyrelsen - nu Fødevarestyrelsen.
