Forskellen mellem det, det koster at producere vores mad, og de penge, som det koster os at købe maden i butikkerne, er eksploderet siden finanskrisens start.
Det har fået EU-Kommissionen til at kritisere de europæiske fødevareforhandlere for at sælge varer langt dyrere, end råvarepriserne berettiger.
Men i Danmark er madpriserne ikke alene steget, de er også steget væsentlig mere end i vores nabolande, viser tal fra EU’s statistikbank, skriver 24timer.
