Hans næsten religiøse forhold til de boblende flasker og hans messende foredrag om emnet trækker mod det gejstlige.
Krüff har med et af de største udvalg af champagne i Danmark været med til at udvikle og opdrage ikke så få af de champagnenørder, der jævnligt færdes i hans lille menighed.
Krüffs vinimport
L’Esprit du Vin, var blandt de første, der satsede på de små dyrkerchampagner, til tider med økologiske eller biodynamiske metoder. En af champagnedistriktets absolutte superstjerner, Selosse, har i mange år været en del af importørens sortiment. Og netop Selosse ryddede nærmest bordet ved den årlige novembersmagning, der i år var helliget biochampagne med smagning af 20 af de bedste af slagsen – og så er det jo skæbnens ironi, at netop