Når skoven falmer trindt om land, og kulden så småt begynder at nappe i kinderne, er det atter blevet tid til at finde suppegryden frem og fylde køkkenet med velduft. Det behøver ikke at være et dagsprojekt at koge en skudefuld suppe, men hvis man går i gang med den helt store klare oksekødsuppe med tilhørende kød- og melboller, tager det selvfølgelig sin tid.
Heldigvis er det et hyggeligt projekt, og da suppe klarer sig fint i fryseren, var det måske en god ide at koge en ordentlig portion og fryse ned, så man har lidt til efteråret.

