En af sushispisernes absolutte yndlinge - den blåfinnede tun - er i alvorlig fare for at uddø.
Derfor foreslår EU-Kommissionen et totalforbud mod kommerciel fangst og international handel med den truede tunfisk, som lever i Atlanterhavet og Middelhavet.
»Vi har pligt til at beskytte vores naturrigdom. Siden der er stor risiko for, at den blåfinnede tun snart vil forsvinde for evigt, har vi ikke andet valg end at handle nu og foreslå et forbud«, siger EU's miljøkommissær, Janez Potocnik.