vokseværk Vesterbros Michelin-restaurant udvider

Lyt til artiklen

Formel B skærper sin eksklusive profil. Derfor skal de spisende gæster ikke forstyrres af støjende selskaber. Stemningen skal fortsat være intim. Restauranten har derfor overtaget nabolokalerne i nr. 184 (som tidligere husede et galleri) sådan, at selskaber får deres helt eget lokale. Rising Star Selve restauranten er også blevet udvidet, sådan der nu er plads til 30 i stedet for 20 spisende gæster. Formel B har allerede én Michelin-stjerne, men sigter efter én mere. Ved dette års besøg opnåede restauranten da også udmærkelsen 'Rising Star', som antyder en endnu bedre bedømmelse i næste Guide Michelin. Ungt design og glasgulv I optimeringsprocessen har restaurantens ejere, Rune Jochumsen og Kristian Møller, indkøbt 70 nye stole designet af den unge islandske designer Erla Sólveig Òskardóttir samt porcelæn af den danske keramiker Helle Vestergård og Royal Copenhagen og desuden indkaldt designeren Louise Campbell og Louis Poulsen til at hjælpe med lyssætningen. Som en ekstra finesse er der også blevet nedlagt et glasgulv, sådan gæsterne har direkte kig ned til vinkælderens mange flasker.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her