Repræsentanter fra 40 lande kæmpede søndag den 21. maj om titlen som verdens bedste kaffebrygger, da VM i barista blev afholdt i Bern i Schweiz. Det var den danske barista Klaus Thomsen fra Estate Coffee på Vesterbro, der blev belønnet med førstepræmien, mens sølv og bronze gik til deltagere fra henholdsvis Canada og USA. »Jeg har brugt et helt år på at forberede mig til konkurrencen, for jeg vidste, at der skulle en ekstra indsats til, hvis dommerne skulle lade en dansker vinde endnu engang«, fortæller Klaus Thomsen, der udover æren også vandt kaffemaskinernes Rolls Royce, et kursus i kafferistning og en tur til Australien, hvor næste års mesterskaber afholdes. Til konkurrencen har deltagerne kun et kvarter til at lave fire cappucino, fire espresso og fire signaturdrikke med kaffe som hovedingrediens. Klaus Thomsen havde udviklet en særlig kaffesymfoni i samarbejde med kok Anita Klemensen, der til dagligt arbejder på restaurant 1.TH. I kompositionen der tager hele 7 minutter at fremstille, indgår både stempelkaffe, espresso og kaffe-pannacotta. En mindre tidskrævende version af kaffesymfonien vil fremover kunne smages hos Estate Coffee. Det er 7. gang, at der afholdes verdensmesterskab i barista-disciplinen. Danmark har vundet guld 4 gange før bl.a. sidste år, hvor det var Troels Overdal Poulsen fra Café Europa, der bryggede sig til sejr.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.
Debatindlæg af Kjeld Hansen
Forfatter og gårdejer: Har regeringen helt glemt den groveste miljøforbrydelse begået herhjemme i de seneste 25 år?
Portræt
Måske er det ikke så underligt, at højrefløjen holder af den nye kulturminister
Lyt til artiklenLæst op af Johanne Lerhard
00:00




























