Butikker bremser madmærke

Når den danske detailhandel står sammen om at sige nej til et madmærke, sker det med fuldt overlæg - for at blokere forbrugernes mulighed for at få enkle og overskuelige oplysninger om, hvor sund eller usund maden i køledisken er. Sådan lyder kritikken fra Forbrugerrådet, efter at supermarkeder, købmænd og brancheorganisationer har trukket tæppet væk under et nyt dansk madmærke, som forbrugerminister Lars Barfoed (K) har lagt frem. Fælles europæisk ernæringsmærke Både Dansk Supermarked, der står bag Netto, Føtex og Bilka, Coop - der har Fakta, Brugsen og Irma - samt De Samvirkende Købmænd, der organiserer Spar, ISO og SuperBest, foretrækker et fælles europæisk ernæringsmærke. Et dansk mærke er nærmest umuligt at håndtere, fordi de samme varer sælges i flere forskellige lande, lyder argumentet. »Jeg kan ikke se det som andet end et forsøg på at forhindre, at forbrugerne får et mærke, der kan gøre det lettere for dem at træffe sunde valg, når de køber ind. De burde for længst have meldt ud, at de ønsker et EU-mærke frem for et dansk. Det har de slet ikke gjort tydeligt nok«, siger Forbrugerrådets direktør Rasmus Kjeldahl. Tidligere forbrugerminister Henriette Kjær (K) præsenterede regeringens første forslag til ernæringsmærke i september 2004. Hun ville mærke sunde, mellemsunde og usunde varer med grøn, gul og rød. Ordningen blev døbt trafiklyset. Formålet var at få danskerne til at spise sundere i en tid, hvor et stigende antal børn og voksne bliver overvægtige, men en samlet fødevareindustri og detailhandel vendte tommelen ned: Det er unuanceret at stemple eksempelvis fløde som usundt, da fløde ofte indgår i retter med en lang række andre produkter. Frivilligt mærke Kjærs afløser Lars Barfoed forsøgte sig med et frivilligt mærke et år efter med fire kategorier og ens kriterier for alle fødevarer. Branchen afviste igen at mærke de usunde fødevarer og kritiserede i øvrigt inddelingen, da blandt andet havregryn kun kom i næstbedste kategori. Barfoed ændrede kriterierne for sundt og usundt, og de seneste måneder har branchen så tygget på forslaget. Og afviser det: »Vi er enige i kriterierne for ernæringsmærket. Men det skal være internationalt i stedet for nationalt. Det nytter ikke at lave de rent danske mærker, hvis det skal have tyngde«, siger Poul Guldborg, informationschef i Dansk Supermarked. Dansk Handel & Service mener, at udsigterne til et fælles EU-mærke er gode. I februar mødes Storbritannien og Holland til en konference om ernæringsmærker, og en række europæiske fødevaregiganter er allerede enige om, at forbrugerne har brug for information om ernæring, som er hurtig og nem at afkode. Omvendt siger direktør Rasmus Kjeldahl fra Forbrugerrådet, at EU-kommissionen flere gange har sparket et forslag om fælles europæisk madmærke til hjørne. »Derfor er det en stor fordel at få et dansk mærke nu, så er det os, der sætter standarden for, hvordan et fælles EU-mærke kan se ud. Det ville give os langt større indflydelse. Nu frygter jeg, at de store lande som Tyskland og England kommer til at bestemme det«, siger Kjeldahl.