Nej til dansk madmærke

Den samlede danske detailhandel afviste i går at sætte et dansk ernæringsmærke på sine fødevarer. Dermed er forbrugerminister Lars Barfoeds (K) prestigeprojekt om at vise forbrugerne vej til de sunde varer faldet til jorden. Kun mærker på få varer Et rent dansk mærke vil ende med at sidde på så få varer, at det i højere grad vil forvirre end informere forbrugeren, siger detailhandlen, der støttes af Landbrugsraadet, Dansk Handel & Service samt HTS. Butikkerne tror ikke på, at Nestlé, Kraft og andre fødevaremastodonter gider mærke deres fødevarer med et særskilt dansk sundhedssymbol. »Det vil være et massivt spild af samfundets resurser. Mærkets synlighed ville blive alt for lille. Vi vil gerne være med til at lave en mærkeordning, men det skal være én, der har en effekt, ellers er det bare et slag i luften«, siger miljøchef Mogens Werge, COOP. Detailhandlen ønsker et ernæringsmærke, der gælder hele EU eller i det mindste Norden. Skuffet Barfoed Det er det tredje forslag til et ernæringsmærke, som industrien skyder ned. Forbrugerministeren stiller sig uforstående over for detailhandlens afvisning. »Det svenske ernæringsmærke er en succes, så hvorfor skulle man ikke kunne lave et dansk mærke? Det hænger ikke sammen«, siger Lars Barfoed og fortsætter: »Nu var vi endelig nået frem til en version, som også detailhandlen synes er god. Så siger de fra med henvisning til, at de slet ikke vil have en national ordning. Det er jo underligt, for så kunne de lige så godt have sagt nej fra starten. Med den udmelding bliver det svært at fortsætte dialogen«. Detailhandlen har flere gange sagt, at den foretrækker en international løsning. En række lande er nemlig på vej med deres egne mærker, og det vil blive meget dyrt for fødevareproducenter, hvis de er nødt til at lave særskilte emballager til hvert land.