Masser af vandhaner i de danske hjem er fyldt med sundhedsskadelige stoffer som bl.a. tungmetaller. Det erkender myndighederne nu.
Derfor strammes der op på kontrollen med vandhanerne for at sikre, at forbrugerne fremover har rent drikkevand uden afsmitning af giftige stoffer.
Kontrol fanger ikke alle stoffer
Kritikken af vandhanerne stammer fra udsendelsen Operation X, der vises mandag på TV2. Problemet er bl.a., at godkendelsen af vandhanerne ikke tager højde for alle skadelige stoffer. Kontrollen har heller ikke kunnet fange masser af ulovlige vandhaner.
Nye krav til producenter Det vil Miljøstyrelsen, den ny By- og Landskabsstyrelse og Erhvervs- og Byggestyrelsen nu gøre noget ved. Blandt andet kan det være nødvendigt at stille nye krav til producenterne om, hvor meget nikkel en vandhane må afgive til vandet. Indsatsen for at sikre, at der kun er godkendte vandhaner på markedet, skærpes også.
