Detailhandlen afviser madmærkning

Regeringens ernæringsmærke, der skulle sidde på fødevarer og fortælle forbrugerne, hvad der var sundt, mindre sundt og decideret skidt, er faldet med et brag. De store detailhandelskæder afviser kategorisk at tilmelde sig den frivillige ordning, som de kalder alt for snæver. Kun meget få madvarer - kalkunkød, ylette, minimælk, 10 pct. ¨ Cheasy og den slags - kan nemlig ifølge ordningen få et grønt stempel som sundt. Og det - mener branchen - er ikke at vejlede befolkningen i sunde valg. »Det her er ikke et ernæringsmærke, det er et slankemærke. De fleste spiser kød, men magert kalvekød kan ikke få et positivt mærke og selv det mest fedtfattige oksekød ligger over fedtværdierne i den her ordning«, siger miljødirektør Mogens Werge, Coop. Grader af usundhed Ordningen giver også mulighed for at mærke mindre sunde varer med tre forskellige grader af usundhed, men det har detailhandlen og fødevareindustrien fra starten af afvist. »Det er grotesk at foreslå en mærkningsordning, hvor man bruger én kategori, men ikke de tre andre. Det er spil for galleriet«, siger Werge, der er forundret over, at forbrugerminister Lars Barfoed overhovedet er kommet med et forslag, der var dødsdømt fra starten. Lars Barfoed ønskede onsdag ikke at kommentere detailhandlens melding. »Det er produkter som kalkun, som forbrugerne i forvejen er klar over, er sunde, der bliver mærket. Mærket er overflødigt«, siger Jørgen Guldborg, informationschef i Dansk Supermarked. Relativ mærkeordning Detailhandlen ønsker i stedet en ordning, hvor forbrugeren kan stå foran hylden med salatdressing og blive vejledt i at købe den dressing, der er sundest - også selv om dressinger ikke samlet er sunde. Det er Forbrugerrådet imod: »Vi er klart modstander af at gøre en mærkeordning relativ. Vi har lavet forbrugerfokusgrupper, og her er meldingen helt klart, at det er forvirrende, hvis kriterierne for, hvad der er sundt, svinger for meget«, siger fødevarepolitiske medarbejder Camilla Udsen, Forbrugerrådet.