Prisen på appelsinjuice vil stige i de kommende måneder, for dårligt vejr og plantesygdomme har betydet, at høsten er den dårligste i syv år i Brasilien, der er verdens største producent af citrusfrugter.
Det vurderer landets største producent af appelsinjuice, Cutrale. Og prisen kan stige endnu mere, hvis også høsten i Verdens næststørste appelsinområde, Florida, svigter, hvilket noget tyder på, at den gør.
Appelsinjuice er en industri med en omsætning på næsten 120 milliarder kroner om året, og priserne påvirker landmænd i São Paulo og Florida, fabrikker, mellemhandlere og aftappere som Coca-Cola og PepsiCo. LÆS ARTIKEL Danskerne klarer selv mosten



