Trods regeringens prisforhøjelse for nylig på cigaretter af sundhedsmæssige årsager, så er det stadigt billigere at købe en pakke smøger, end det var for ni år siden.
Det fremgår af et svar fra skatteminister Troels Lund Poulsen (V) til socialdemokraternes forbrugerordfører Benny Engelbrecht.
En 20-styks pakke Prince kostede i 2002 40,76 kroner opgjort i 2010 kroner. I dag koster den samme pakke smøger 39 kroner - fire procent billigere.