Den runde, lidt knoldende og underligt udseende knoldselleri lever et stille liv i de danske køkkener.
I hvert fald når det er mændene, der trækker forklædet på. FDB har bedt 1.000 danskere om at udpege forskellige typer af grønt og især et billede af knoldselleri voldte problemer.
Blandt testens mænd vidste 18 procent ikke, hvad den knoldede grøntsag var, skriver Landbrug & Fødevarers magasin FoodCulture. På landsbasis svarer det til omkring 400.000 mænd.
