Stort, orange og fuld af mad.
Græskar er om noget en ingrediens, der hører efteråret til. Men præget af amerikansk kultur og halloween ses det måske mere som noget, man skærer ud og putter stearinlys i, frem for noget, man har lyst til at proppe i munden. Ikke desto mindre har den dog en masse potentiale i køkkenregionen. Man skal lære at arbejde med den melede struktur og sætte pris på sødmen, men med de rette ideer i tasken kan det give nok så smagfulde og interessante resultater at beskæftige sig med græskar.



