Brødrene James og Adam Price fra DR's populære madserie 'Spise med Price' fortryder ikke, at de i programmet spiser foie gras fra tvangsfodrede gæs.
I programmet viser de, hvordan man tilbereder den fede lever, der af mange betragtes som en delikatesse. Dyrenes Beskyttelse mener derimod, at de to madglade brødre inspirerer danskerne til at støtte dyremishandling.
Men det må være en individuel vurdering, om man vil sætte tænderne i foie gras, skriver James og Adam Price i et skriftligt svar til Ritzau.




























