Et hold danske forskere samarbejder med den brasilianske regering om at få sund og bæredygtig mad til de kommende store sportsbegivenheder.
Tilskuerne til fodbold-VM i 2014 og OL i 2016 skal mætte deres maver med sundere og mere bæredygtig mad, end det i dag er tilfældet ved både store og små sportsbegivenheder. Det fortæller Børsen. Den usunde bespisning skal have stærk konkurrence af fødevarer med en højere sundhedsværdi og et mere bæredygtigt image.


