Nigiri, maki og handrolls er i forvejen nogle af de sundeste spiser, man kan forestille sig. Men nu kommer en helt ny slags sushi til byen, hvor de hvide ris er erstattet af sorte ris, som angiveligt er endnu sundere end traditionel sushi.
Den ’sorte sushi’ er nemlig lavet med sorte fuldkornsris, der ernæringsmæssigt er sundere end de hvide, fordi de har et langt højere kostfiberindhold og samtidig er rige på både mineraler og antioxidanter.