»Jeg spiser som en fugl, og alligevel kan jeg ikke tabe mig«. Sådan lyder klagen ofte fra folk med vægtproblemer.
Men forskere ved, at det ikke altid er rigtigt – ofte spiser folk mere og anderledes, end de siger eller selv tror. Nu skal de hvide løgne og selvbedraget imidlertid snart være slut, hvis det står til forskere fra to britiske universiteter, Aberystwyth and Newcastle. De er med offentlig støtte ved at udvikle en simpel urinprøve, der kan afsløre, præcist hvad du har spist, ud fra urinens kemiske sammensætning.


