Staten og kokkene strides om salt

Lyt til artiklen

»Danskerne salter alt for lidt«. Sådan lyder den hyppigste klage fra kokke, når de bliver bedt om at kommentere på, hvad vi danskere gør galt i køkkenet. Derfor er mere saltning stort set altid på skemaet, når kokke skal undervise almindelige mennesker eller kokkeelever i madlavning og tilsmagning. Kampagne siger mindre salt »Det er min og mine kollegers utvetydige oplevelse fra mødet med titusindvis af kursister i Meyers Madhus, at folk kommer mindre salt i maden, end der skal til. Det gælder i dejen, i kartoffelkogevandet, i saucen osv. Så vi lærer folk at smage til«, fortæller kokken Claus Meyer. Men Meyer og mange andre kokkes råd ramler nu lodret ind i en ny offentlig sundhedskampagne, der skal få danskerne til at reducere saltindtaget til blot 5-6 gram salt – en teskefuld – om dagen.

I første omgang skal kampagnen og et partnerskab af stat, organisationer og erhvervsliv få danskerne til at reducere indtaget med 3 gram salt om dagen. Det vil ifølge myndighederne redde 1.300 liv om året, i takt med, at de reducerede saltindtag sænker danskernes blodtryk og dermed undgår hjertesygdomme og dødsfald. Ønsker ikke at ændre vaner hver anden måned Men flere kokke siger, at de ikke umiddelbart har planer om at beordre saltbøssen sat på hylden. Claus Meyer, hvis firmaer står bag både kantiner, restauranter, bagerier og en skole, siger, at han ikke ønsker »hver anden måned at udstikke nye tekniske retningslinjer til, hvordan vi skal lave mad«, især fordi mange sundhedsråd viser sig ikke at holde i længden. LÆS ARTIKELTre gram mindre salt kan redde 1300 liv årligt »Indtil videre satser jeg på fortsat at lave opskrifter ud fra, hvad der skal til, for at maden smager mest dejligt. Det er også vigtigt, hvis man vil overleve som restaurant. Men hvis jeg derefter bliver belært fra myndighedernes side om, at kokkene skal gå forrest i processen med at sænke befolkningens saltindtag, så skal jeg nok tage min del af slæbet. Det er selvfølgelig min pligt«, siger han. Kokke sjasker med salt Kokken Jonn Winther Martinsen underviser fremtidens kokke på Hotel- og Restaurantskolen, og han og kollegerne har heller ikke planer om at ændre undervisningen og bede eleverne hælde mindre salt i kogevandet til gulerødderne.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her