Udefra syner Chun ikke af noget særligt.
Det lille spisested ligger gemt inde i den smalle gade Jinxian Lu i Shanghais gamle franske kvarter, hvor farvestrålende vasketøj hænger højt fra vinduerne, når solen titter frem, og hvor pensionisterne klumper sig sammen på fortovet om det kinesiske brætspil Mahjong.
Ej heller indenfor bliver det bedre. Snavsede vægge og neonrør
Chun har vægge, som engang var hvide, lysegrønne duge dækker de simple træborde, en klumpet ventilator hænger fra loftet, og skarpt lys breder fra neonrørene i loftet.
Men nogle gange sker det i millionbyen Shanghai, Kinas finansielle centrum, at det, der ser ud af mindst, i virkeligheden er mest.
Og hos Chun får man byens måske bedste Shanghai-mad. De lærdes køkken
Hvis man opdeler det kinesiske køkken i de fire største regioner, tilhører Shanghai-køkkenet den østkinesiske region, som også strækker sig over naboprovinserne Jiangsu og Zhejiang.