Det siges, at forventningens glæde er den største. Men faktisk kan forventningen i sig selv også snyde ens sanser og påvirke, hvordan vi oplever en given situation.
En gruppe forskere fra Stanford Graduate School of Business og California Institute of Technology har fundet ud af, at fordi folk forventer, at dyre vine smager bedst, så snyder de ofte sig selv til at tro, at dyr vin smager bedre end billig. Uanset smagen.




























