Adskillige weekender sidste sommer blev det øde containerterminalområde, hvor Docken ligger, omdannet til heftige arrangementer i Nordhavn.
Nu er Docken klar med deres sommerprogram for i år, og umiddelbart er der lagt i støbeskeen til, at der igen kommer til at være godt gang i den ude for enden af Kalkbrænderihavnen, i kulturhuset, som man først finder frem til, når man er kørt forbi Frihavnen, Oslobåden og møbelhuset Paustian.




























