Lige nu er Rene Redzepi og et ti mand stort hold fra restaurant Noma i London for at være med live, når listen over verdens 50 bedste restauranter afsløres i aften klokken cirka 22.30 dansk tid.
Direktøren for Noma, Peter Kreiner, er blevet hjemme, for han skal snart være far til tvillinger. Så i år følger han den prestigiøse begivenhed via live streaming på nettet. Og han er, ikke overraskende, spændt.




























