At være for tyk er langtfra et anerkendt trivselsproblem, når man er barn i Danmark.
Det mener fedmeforskere, interesseorganisationer og ernæringseksperter, som 24timer har talt med. Professor i børneernæring Kim Fleischner Michaelsen ved Institut for humanernæring er en af dem.
»Det er et kæmpe problem, at overvægt blandt børn stadig er et overset problem og ikke bliver behandlet på lige fod med andre lidelser,« siger han til 24timer.
