Fyld madkassen med ferieminder

Lyt til artiklen

Så er det atter madpakketid, og jeg håber, at sommerens rejser har inspireret til nye skønne tiltag i madpakkeuniverset. Måske er der nu plads til at eksperimentere med lidt fra Middelhavet, eller hvor man nu har været henne. Tag rejsen med hjem og smid den ned i madpakken, også selv om turen ’kun’ har gået rundt i det skønne danske landskab. Madpakken kan for de fleste være et puslespil, der er svært at få til at gå op. Men der er faktisk mange måder at komme omkring sine madpakketjanser uden mareridt og dårlig samvittighed. Tænk i madpakke Når man planlægger aftensmad, kan man godt samtidig tænke i madpakke, for den behøver ikke kun at bestå af flade smurte og grøntstave. Der er faktisk rigtig mange aftensmadrester, der kan få et nyt liv i de små kasser. Så lav lidt ekstra, og så kan du hurtigt overkomme lige at snitte og skrælle nogle grøntsager og frugt som tilbehør. Det er især kogte kerner, pasta og ris, som er forholdsvis nemme at omforme til skønne salater med lidt frugt og kerner, og derved kommer du samtidig omkring det sunde indslag i kassen. Det er jo pænt vigtigt, at der kommer god energi til de små hoveder, når der skal indtages en masse viden i skolen, eller der skal leges igennem i børnehaven. Der er også kommet meget på hylderne rundt om i butikkerne af sunde ting til nemme madpakkeløsninger. Men det er klart billigere at lave maden selv. Vær forberedt En god idé er at lave et lille forrådskammer med små poser, engangskasser og -bestik, eller køb nogle små plasticbøtter. Så har du altid lige emballage klar til diverse madelementer. Jeg tager ofte min dreng Harry med på ugens indkøbstur. Han får sin egen lille vogn, og så får han lov at købe ind til sin egen madkassebeholdning – dog med visse forbehold, så vognen ikke bugner af alt mange farvestrålende Kinder-, kikse- og yoghurtprodukter, selv om det da også hænder, at de skide snitter smutter en tur i kassen. Giv de små medbestemmelse Men det er klart en fordel, at de små har en vis medbestemmelse over madkassens indhold. For så kan man da gå ud fra, at den bliver tømt med velbehag. Hvis du planlægger lidt frem, er det ikke den store hurdle at fixe madkassen. Det ville naturligvis være skønt, hvis alle skoler havde gode, økologiske madordninger, men det er desværre kun en drøm ... så indtil da må vi i gang med madkasserne igen.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her