Fristadens mange forlystelser

Lyt til artiklen

Tag hunden med på museum Christiania har selvfølgelig deres eget museum. Og det er åbent for alle, selv hunde. »Ja, selvfølgelig er den velkommen, så længe den ikke tisser på malerierne«, som Kirsten Blå Karamel i kassen forklarede. Fristadens museum er lidt et modstykke til Københavns etablerede museer. Og meget passende har de valgt at kalde det Stadens Museum for Kunst – også kendt som Gallopperiet. Det ligger på 2. sal i den store Loppebygning tæt ved hovedindgangen og har gratis indgang til det store lyse lokale med bjælker i loftet.

Den første lørdag i måneden skifter udstillingen, som kan være malerier, kollager og fotografier, enten udført af folk fra Fristaden eller kunstnere udefra. Da iBYEN var på besøg, var christianit Bjarne Luftkastel netop begyndt at male en kopi af Picassos ’Guernica’ i 1:1-størrelse på et kæmpe 3 gange 8 meter lærred på gulvet. Noget af en opgave, og han ville også hellere snakke end male, for som han sagde: »Jeg gider ikke rigtig lave det, men nu er jeg jo gået i gang«. Indtil 29. juli er der udstilling om det besatte hus Bethanien i Kreuzberg, Berlin. Gallopperiet, Loppebygningen. Stadens Museum for Kunst. Tirsdag-søndag kl. 14-19. Mandag lukket. Gratis.Kingsize glidetur Der er også noget for de vovemodige. Christiania har deres egen indendørsskaterampe, hvor det myldrer med unge drenge med baggy pants og tyggegummi i flaben. De flyver rundt som lopper i en balje, i hvad der ligner en ret stor swimmingpool, uden vand naturligvis, med bløde kanter og træbeklædning til skateboardene. Skaterne hører musik og hænger ud på bænkene, der er totalt overmalet med tags, mens de overvejer, hvilket trick der skal fyres af næste gang. Selv om det ser fedt ud, så fortjener skatepoolen respekt, for den slår fra sig, når balancen ikke lige makker ret. Det så i hvert fald sådan ud for den dreng, der ret utilfreds luntede ud, mens han studerede et ordentligt blødende sår på højre albue efter en kingsize glidetur. Skaterampen, ALIS in Wonderland, Prærien, tæt ved hovedindgangen, gå efter lyden af hjul mod træ. Åben for alle, alle dage, fra den første skater kommer, til den sidste går. Medmindre nøglen er blevet væk. Gratis.Folkekøkken med sniksnak En forret, en hovedret og en dessert. Pris: 20 kroner. Det kunne godt minde om byens billigste restaurant og bærer da også navnet Folkekøkken. Man behøver nu ikke hjælpe til med tilberedningen for at nyde maden. Til gengæld skal man selv vaske sin tallerken op. Det er et populært koncept, og de 100-200 besøgende i køen venter tålmodigt hver torsdag for at smage, hvad køkkenets frivillige nu har fundet på.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her