»Spanien er som en teenager, parat til at blive forelsket i hvem som helst, og parat til at gøre hvad som helst«.
Ordene kommer fra ønolog María Antonia Fernandez Daza, en af Spaniens første kvindelige ønologer, efter et seminar med titlen ’Det innovative Spanien: gamle vinområder, nye vine’, som fandt sted på Madrid Fusión i midten af januar.
Jeg har arrangeret et lille rendezvous med to af mine venner fra den spanske vinbranche. Vi har alle tre deltaget i seminaret, og uanset hvordan kvaliteten af de 25 vine, vi lige har smagt, var, vil jeg godt have en forståelse af, hvad spanierne selv synes er nyt, og hvorfor. »Du må forstå baggrunden for, hvorfor vi taler om, at noget er nyt«, siger María Pilar Molestina, der er direktør for udgivelsen af Anuario de Vinos. Ediciones EL PAÍS, som er en årbog om vin, der udgives af den spanske avis El País. Spanien var bagud »Spanien er et gammel vinland, som teknologisk set var kommet bagud i forhold til det meste af verden, og det er først inden for de sidste 25-30 år, at der er sket udviklinger i vinifikationsudstyret«. María Pilar tænker i første omgang på temperaturkontrol under gæringen, som er alfa og omega i alle lande, men især i Spanien, hvor temperaturen under høsten mange steder kommer så højt op, at det er absolut nødvendigt at have mulighed for at køle gæringstankene ned. »Der er også sket en fantastisk udvikling i vinmarkerne«, fortæller María Antonia Fernandez Daza, der arbejder som konsulent. Nye tilladelser til vanding »Det er nu tilladt at kunstvande, og i et klima som det spanske er det altafgørende for kvaliteten af druerne«. Og endelig understreger begge, at der nu jævnligt sker en fornyelse af de fade, der bruges på bodegaerne til at lagre vinene. Det nye er altså funderet i selve vinfremstillingen. Druevalget virker meget ensformigt med tempranillo som den dominerende i de fleste områder. Hvordan ser I på det? »For det første arbejdes der nu meget bedre med tempranillo i de store områder som Rioja og Ribera del Duero, end det skete for blot 10 år siden, og det samme er tilfældet med de to andre store rødvinsdruer, garnacha i Nordøstspanien og monastrell i Sydøstspanien«, siger María Antonia. Områder er genopdaget »Og den anden ting er, at visse områder, der har været negligeret, nu er blevet genopdaget med deres lokale druesorter, eksempelvis den blå mencia-drue i Bierzo-området og den grønne godello i Valdeorras. Dem så man stort set ikke for 10 år siden, men de er nu meget trendy«. María Pilar tilføjer:»Vi ser i øjeblikket en tendens til, at producenter laver ’nye versioner’ af traditionelle vine, hvor den nye teknik og en mere markedsorienteret tilgang giver vine med en frugtkarakter, som spanske vine ikke havde for bare 15 år siden«. Jeg spørger María Pilar, der stod for præsentationen af vinene på seminaret, hvorfor hun så mange gange fremhævede, at en ny bodega var resultatet af et samarbejde mellem venner. Drevet af lidenskaben »Det er, fordi det er en realitet! Det er ofte folk, der ikke har noget med vinbranchen at gøre, men de er drevet af ’la pasión’, lidenskaben. Vennerne har penge, fordi de er sports- eller filmstjerner, investeringsrådgivere osv., men de deler kærligheden til vin og vinavl. Ofte ser projekterne håbløse ud fra et finansielt synspunkt, men lidenskaben holder gruppen sammen om projektet«. María Antonia er lidt mere skeptisk: »Set udefra bliver de ofte set på som amatører, der har vilde ambitioner på deres vines vegne, men de kender ikke markedet og sætter ofte salgsprisen vanvittigt højt. Det er en del af prestigen i projektet«. Arkitekttegnede bodegaer Spanien er i den sidste halve snes år blevet oversvømmet af nye bodegaer, der er tegnet af nogle af Spaniens, ja verdens førende arkitekter. »Det er den aktuelle trend. Nu har vi kirker, katedraler og paladser som monumenter fra fortiden, men de bodegaer, der bliver bygget i disse år, kommer om 100 år til at stå som monumenter for vores tid«, siger María Antonia. Men hvordan ser I Spanien på det internationale marked som f.eks. det danske, hvor Spanien har tabt lidt markedsandele de sidste par år? De to Maríaer kender lidt til det danske marked og ved godt, at priser er et vigtigt emne. Spanske vine i mellemprisklassen »Her på Madrid-Fusión er der også en smagning af vine fra Rioja til under 20 euro som spansk detailpris, men 20 euro er jo ikke specielt billigt. Og det er ikke udelukkende Rioja, der har vine til overkommelige priser: Spanien er rig på vine i mellemprisklassen«, siger María Pilar, og jeg gør opmærksom på, at jeg i spanske supermarkeder har set flere eksempler på Ribera del Duero til under fire euro. »Ribera har det svært i øjeblikket med at finde den rette prissætning af deres vine, mener María Antonia. Rioja har gennem mange år oparbejdet en fast prisstruktur for de forskellige typer vine, men i Ribera er der for mange nye producenter, der har økonomiske problemer i øjeblikket, så priserne for nogle vine er for lave set fra et rentabilitetssynspunkt«. Vi kender Rioja og Ribera del Duero ret godt i Danmark, men er der nogle andre områder, I vil anbefale, hvis man vil have noget, der ikke er discount, men god kvalitet til pengene? María Antonia er mest klar i mælet: Tjek monastrell og Torres
»Vinene på monastrell fra Murcia, og så vinene på gamle garnacha-stokke fra Aragon. Og så kommer vi ikke udenom Torres, der er en mester i at lave vine med god kvalitet i store mængder, og hvor der er konsistens i en stil, der hele tiden moderniseres på en diskret måde«.
Vi ender med i fællesskab at konkludere, at Spanien måske ikke prismæssigt kan følge med de billigste oversøiske vine, men at spanierne på prisniveauet blot en anelse højere, det der svarer til en udsalgspris i Danmark fra 40 kr. og op til 150, er blandt de mest konkurrencedygtige på markedet.
Lørdagsliv var inviteret til Madrid af Det Spanske Handelskammer, ICEX.
