Hun kunne strække råvarerne, så intet gik til spilde.

Hun brugte resterne fra gårsdagens steg til skipperlabskovsen og kogte suppe på benet. Hun og hendes medsøstre smed ikke 410 millioner kg spiselig mad i de danske skraldespande hvert år, sådan som vi danskere gør i dag ifølge undersøgelser. Bedste sørgede for, at blommerne blev henkogt i stedet for at rådne op på græsplænen. Køb lokalt Hun købte lokalt, fordi der ikke var meget andet valg, hun lod være med at tage bilen til supermarkedet, fordi supermarkedet endnu ikke fandtes, hun tilberedte årstidens grøntsager, af den simple grund at man ikke kunne få røde pebre i oktober – eller på noget andet tidspunkt af året, for den sags skyld. Bedstemor gjorde det måske mere af nød end nødvendighed, men der er et meget stort sammenfald mellem at handle rigtigt for klimaet og handle, ligesom bedstemor gjorde. »Der er en stor lighed, og det handler om at tænke som den generation før os, når vi laver mad«, siger Susanne Engelstoft, forfatter til ’Klimakogebogen’ med den optimistiske underrubrik ’red lidt af verden mellem 5 og 7’. Kogebogen er lavet i samarbejde med FDB og kommer i et oplag på 25.000 eksemplarer, hvad der formentlig gør den til årets største kogebogsudgivelse. Undgå spild »Vi skal ikke gå tilbage til bedstemors køkken, men vi skal lære at bruge råvarerne omkring os, udnytte dem bedre og være mere bevidste om at undgå spild af madvarer og energi«, siger hun. Bogens retter er lavet, så der ikke går for meget energi til fremstillingen. Kød indgår i mange opskrifter, men ikke i store mængder, og oksekød er bandlyst. Årstidens lokale råvarer er i højsædet. Men moderne mennesker har jo indført spildet og de udenlandske råvarer, fordi det gør det nemt at være os. Så er det ikke besværligt at lave mad efter sådanne energipuritanske principper? »Nej, det er det ikke. Men al omstilling er jo svær. Mange folk har endelig fundet en eller anden rød tråd i deres indkøbsvaner, om det så er, at det skal være billigt eller økologisk, eller det ens børn kan lide. Og så skal de lægge klimahensyn oven i det, og det komplicerer tingene«, siger hun. »Men mindre kan også gøre det. Ikke alle behøver at gå i gang med at sylte hyben eller bruge høkasser. Man kommer langt ved bare at være bevidst om, at man skal spise lidt mindre rødt kød«, siger hun.