”Det her er den næstbedste maskine. Den taber til Philips, fordi hele skålen skal ind i fryseren”, siger Lone Lysdal om maskinen fra Kenwood.
Skålen er hele 16 x 19 cm. På trods af Kenwood-maskinens lavere pris, er Philips-modellen derfor stadig et bedre køb, mener Lone Lysdal.
Kenwood-maskinen er en af testens tre, der skilter med at kunne rumme mere end det er praktisk muligt. Fyldes halvanden liter vand i skålen, når det helt op til kanten, og dermed ville låget blive skubbet af, hvis det var is, man lavede, vurderer Lone Lysdal.