Henrik Yde: »Det er bedst at spise sammen«

Lyt til artiklen

Faktisk springer jeg tit morgenmaden over. Jeg veksler mellem at være enormt aktiv og særdeles inaktiv om morgenen. Der er dog ingen tvivl om, hvornår jeg har det bedst. Det er de dage, hvor jeg har fået løbet en tur og drukket min smoothie, der som regel består af blendede bær og intet andet, fordi jeg får mere end rigeligt med sukker til daglig. Men der findes også morgener, hvor jeg ikke har tid til noget som helst. Dage, der starter med en stresset telefonopringning, hvor jeg må drøne af sted på Grøntorvet eller ud for at slukke en alarm på en af restauranterne. Mikrokaffe hver morgen Når der er tid til at spise morgenmad, kan jeg dog godt lide at gøre det ordentligt. Jeg har en restaurant i Bangkok og er derfor ofte i Thailand. Derude nøjes man ikke bare med to skiver ristet brød. De spiser ofte varm mad om morgenen. Det kan sagtens være syv små retter, hvor der både er suppe, karry, ris – og gerne masser af frugt, hvilket jeg har taget til mig. En anden ting, jeg godt kan lide ved Thailand, er, at man spiser i fællesskab i familien. For det er bedst at spise sammen. Når jeg er til middag hos mine venner derude, kommer maden gerne ind på midten af bordet, og så deler alle. Det kunne vi godt lære noget af herhjemme, hvor det hele skal være så smart, og der er et hav af ensomme mennesker. Det allervigtigste for mig om morgenen er dog min kaffe, som jeg får fra mikroristeriet Coffee Collective på Nørrebro. Den er så god, at den kan få mig til at glæde mig til at stå op.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her