Vil du betale 186 kroner for én liter is?
Det gør du indirekte, når du køber limonadeisen Kæmpe Sambi, der har den højeste literpris i Tjek.dk's istest. Én Kæmpe Sambi koster 16 kroner.
Dommerpanelet i istesten begynder at grine hånligt, da vi nævner ordet ’ispris’ på ispinde. De vil hellere bruge pengene på to kugler is i en isbutik, fordi de finder prisen latterlig for en enkelt ispind.