0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Danskere vil drikke kirsebærvin med de store

Tre ildsjæle høster international ros. De vil skabe verdens bedste kirsebærvin

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Nyt om mad
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Nyt om mad
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Først tvinger nysgerrigheden os et par skridt frem, mens Harald Krabbe løfter gaffeltruckens arme og lader årets sidste store fad med nyhøstede stevnskirsebær synke ned i pressemaskinen.

Vi ser nysgerrigt til, mens en liflig duft breder sig i den store pakke- og tappehal. Og så er det ellers om at træde tilbage. For ud strømmer den mest dybrøde saft, man kan forestille sig, og der er gods og kraft i den mørke væde.

Om lidt begynder saften sit lange stadie på år og måneder mod det, der ender som en dessertvin, som spiller flot med musklerne over for så store konkurrenter som portvin, madeira og de raffinerede røde, sydfranske vine banyuls, rivesaltes og maury.

Det her er noget helt andet end den marmeladesøde danske kirsebærvin, der gennem flere generationer har opnået sit uafrystelige bedstemorimage: Kirsberry, Kijaffa og alle de andre.

LÆS ARTIKEL

2010 har ellers ikke været gnidningsfrit. Foråret var koldt, og det gik ud over kirsebærblomsternes befrugtning. Bagefter fulgte en hed højsommer og til sidst en fugtig og svingende august. Resultatet er en lille, men kvalitetsmæssigt flot høst.

»Sidste år lavede vi 20.000-22.000 liter vin. I år skal vi være glade, hvis vi når op på 8.000 liter – måske endda kun 7.000 liter«, siger Morten Brink Iwersen.

Arbejder med klimaet
Ligesom Harald Krabbe og Jan Friis-Mikkelsen er vinprojektet for ham ren con amore – noget, han gør i ferie og fritid, fordi han ikke kan lade være. Og han lader sig ikke slå ud af den lille høst.

»Nogle år går det op og andre ned, og sådan er det også for vindyrkere i Frankrig og Spanien«, siger Morten Brink Iwersen, og han ved, hvad han taler om, bl.a. i kraft af et længere ophold i Languedoc-Roussillon, hvor han arbejdede på franske vingårde.

Men den samme entusiasme deles langtfra af andre danske bæravlere. Stevnskirsebærret er på tilbagetog efter flere år med svingende udbytte, og ifølge de danske bæravleres egen forening, Danske Bær, rives helt op til 30 procent af alle danske stevnskirsebær derfor op og erstattes af mere indbringende afgrøder.

Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.

Få adgang til hele Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.

Prøv Politiken nu

Annonce

Læs mere