Nu hvor hele jule- og nytårshøjtiden er overstået, og man står en mørk og kold januar morgen og får øje på sig selv i badeværelsespejlet, kan man godt blive ramt af en mild depression.
MADKLUB Bliv medlem af Politiken Madklub og vælg mellem 3 lækre velkomstgaver
Kunne man have gjort det anderledes? Skulle man have sagt nej tak, da konfekten, risalamanden og æbleflæsket gik rundt anden gang? Men så er januar jo en god måned til eftertanke og pønitense, og i den forbindelse har jeg sammensat en lille stilfærdig menu, som ikke burde skræmme selv de mest kalorieforskrækkede væk.