Blodigt. Svineblod hånd-æltes med gryn, rosiner, kanel,  kardemomme og sukker hos Slagteren ved Kultorvet. Her laves der blod- pølse op til jul til en lille, trofast fanskare. Ifølge en FDB-analyse er der blodpølse på kun 3 ud af 10.000 julefrokostborde.

Blodigt. Svineblod hånd-æltes med gryn, rosiner, kanel, kardemomme og sukker hos Slagteren ved Kultorvet. Her laves der blod- pølse op til jul til en lille, trofast fanskare. Ifølge en FDB-analyse er der blodpølse på kun 3 ud af 10.000 julefrokostborde.

Nyt om mad

Mød blodpølsens sande venner

En fælles kærlighed til den søde julepølse har flere steder i Jylland fået entusiaster til at mødes og kåre årets blodpølse.

Nyt om mad

Der er passion og pligtfølelse på bordet, når foreninger flere steder i landet årlig samles for at hylde den gamle julespise blodpølsen.

For det er ikke nok selv at elske en truet delikatesse, fortæller Poul Erik Tarp, formand for Blodpølsens Venner i Thisted.

Man må også gøre sit til at modvirke de yngre generationers svigtende interesse for den søde pølse.

»Vi har ganske enkelt til formål at holde blodpølsen i hævd som en gammel dansk tradition på frokostbordene ved juletid«, fortæller formanden.

LÆS OGSÅ Hvert år i slutningen af november mødes blodpølsevennerne derfor for at værne om deres delikatesse og ikke mindst for at kåre årets blodpølse.

Den nærmest højtidelige seance, der har fundet sted siden foreningens start i 1993, foregår ved blindsmagning af seks forskellige slagteres hjemmelavede blodpølser. Slagtere, som vel at mærke ligger i Thisted og omegn.

MADKLUBBliv medlem af Politiken Madklub og vælg mellem 3 lækre velkomstgaver

I år vandt Slagteren på Møllevej i Thisted, som ifølge de lokale entusiaster præsterer en særdeles velsmagende og træfsikker blodpølse.

Udnytter alt fra grisen
Stort set samme formål og ritualer har fundet vej til Midtjylland, hvor en flok entusiaster under navnet Herning Blodpølselaug hylder den gamle julespise.

»Blodpølsen er jo et af de gode eksempler på, at man før i tiden i det danske landbrugssamfund udnyttede alt, hvad man kunne i forbindelse med hjemmeslagtninger«, siger oldermand Jan Lund.



Ganske som i Thisted foregår den årlige sammenkomst i Herning Blodpølselaug, der har 30 år på bagen, med kåringen af årets blodpølse som omdrejningspunkt.

»Så mødes vi i smoking og hvide gummisko, for det er en tradition«, fortæller Jan Lund om lavets 15 medlemmer, hvis gennemsnitsalder nærmer sig 50.

Først smager de på en skive af hver kombattant i en kold version, »for konsistensen ændrer sig ret kraftigt, når de bliver stegt«, lyder det fra oldermanden.

Herefter følger ’hovedretten’ med pandestegte skiver på rugbrød med æblemos, kanel, sukker og sirup.

Når slagterne svigter

Tidens tand truer imidlertid de trofaste pølsespisere. »Der sker jo det, at mange slagtere simpelthen holder op med selv at lave blodpølse. I Herning har vi nu kun to slagtere, som laver deres egen blodpølse. Derfor har vi taget nabokommunen Ikast-Brande med, så vi i alt har tre blodpølser i konkurrencen og dermed nok til, at vi kan holde vores tradition i hævd«, siger Jan Lund.

LÆS OGSÅ Samme tendens mærker man i Thisted, hvor de hjemmelavede blodpølser også er på retræte. »Da der desværre er færre og færre selvstændige slagtermestre, som selv laver blodpølse, har vi været nødt til at udvide kredsen til også at gælde slagtere i omegnskommunerne«, siger Poul Erik Tarp. Den indskrænkede interesse har formanden dog en vis forståelse for: »Den er jo fra en anden tid. En tid, hvor man havde behov for at udnytte alt fra grisen, undtagen skriget«.







Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden