Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
LARS KRABBE
Foto: LARS KRABBE

Fedt. I den moderne version af stenalderkosten kan man godt spise mælkeprodukter, men i en så ren og fed form som muligt, forklarer Thomas Rode.

Nyt om mad
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Stenalder-Thomas: Klaret smør kan du bruge, så meget du lyster

Kokken Thomas Rode, aktuel med kogebogen 'Stenalderkost' svarer på læsernes spørgsmål om denne måde at leve på.

Nyt om mad
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Spiser man mange proteiner, grøntsager, bær og nødder - og ingen stivelse og sukker - får man mere energi og bliver klarere i hovedet.

FÅ BOGEN Bliv medlem af Politiken Madklub og få stenalderkogebogen som velkomstgave

Det er påstanden fra Thomas Rode Andersen, kok og direktør på Kong Hans, og varm fortaler for stenalderkosten, som han selv har levet af i tre år - og netop udgivet en bog om.

Sundere end gennemsnittet
Principperne bag denne diæt er ikke dokumenteret som værende sundere en Fødevarestyrelsens 8 kostråd, påpeger professor Bente Klarlund, der er Politikens sundhedsekspert.

ANMELDELSE

Men den er omvendt sikkert sundere end gennemsnitsdanskerens kost, mener hun.

Thomas Rode svarer her på læsernes spørgsmål om stenalderkost - de første svar

Er palæo også for kvinder?
Jane spørger:

Jeg har fulgt med i debatten omkring stenalderkosten og en enkelt ting springer mig lidt i øjnene. Jeg synes nemlig, det her ligner jægermad, altså mad beregnet til at give udholdenhed, muskelstyrke og energi til at nedlægge vildtet.

Men dengang var det jo mændene der jagede, mens kvinderne samlede!

Hvis jeg skal bruge mig selv som udgangspunkt, så vil jeg aldrig kunne spise de store mængder kød, som bliver præsenteret i denne kost.

Jeg vil langt hellere have masser af grønt, bær, nødder og så protein i form af fisk, æg og lignende. Og jeg føler, at det er det rigtige for min krop, vel at mærke.

Så mit spørgsmål er: Er stenalderkost ikke først og fremmest hensigtsmæssig for mænd?

Findes der nogen undersøgelser på det, for rent biologisk er mænd og kvinder jo forskellige, så kosten burde vel egentlig også være det?

Thomas Rode:
»Uha, det er et godt spørgsmål, som jeg ikke er så meget på forkant med.

Men jeg kan sagtens følge dine tanker, selvom jeg nu tror, at vore kvindelig forfædre ikke lå på den lade side og også havde brug for en jævnt energiniveau.

Min egen hustru er et meget godt eksempel på, hvordan kosten i min optik i hvert fald ikke har nogen negativ effekt, da vi spiser proportionelt det samme af den samme kost.

Hun er er slank og markeret som en okse, selv om hendes kost er baseret på fedt og protein og hun løfter tuuuunge ting, tillige med at hun næsten er sluppet helt af med en masse uforklarlige hudproblemer, hun tidligere bøvlede virkelig meget med.

Om man får sit proteinindtag via æg, fisk eller kød har ikke den store betydning – der skal bare være nok af dem.

Personligt vil jeg anbefale en kombination af dem alle tre, men jeg kan ikke se noget problem i, at du af personlige årsager foretrækker fisk og æg, og derfor holder dig til det. En kost rig på protein og fedt giver mennesker – mænd som kvinder – et mere jævnt energiniveau, og det vil begge køn kunne nyde godt af« .

Er stenalderkost bæredygtigt?
Jytte spørger:

Stenalderkost handler om at spise som i stenalderen, altså kød og fisk til morgen, middag og aften, nødder, æg, fløde og et udvalg af andre af naturens uforarbejdede fødevarer.

Det var godt for stenaldermennesker, dengang der var 600.000 mennesker på jorden, og havene var fulde af fisk og skovene var fulde af dyr, der alle levede i deres eget miljø.

Nu forsøger man at overføre denne kost til 6 milliarder moderne menneske, hvoraf millioner i forvejen slet ikke får mad, og resten er godt i gang med at tømme havene for fisk og opdrætte husdyr i snævre båse, overfodre, dem så de ikke kan bære deres egen vægt samt fylde dem med medicin.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Tænk, hvis alle mennesker skulle til at spise kød og fisk tre gange om dagen?

Jeg har ikke noget imod kødspisere (det er jeg selv), men det skal foregå med hensyn til naturen og miljøet og den tid vi lever i, hvis det ikke allerede er for sent.

Thomas Rode:
Hvor er vi rystende enige, men jeg forstår ikke helt, om det, du skriver, er en konstatering eller et spørgsmål.

Vi er helt enige om, at vi ville stå over for store udfordringer, såfremt alle jordens 6 milliarder mennesker skulle leve af kød og fisk.

Det faktum ændrer jo ikke ved at vi stadigt er nødt til at spise, som vi er designede til. Jeg synes ikke, det er noget alternativ, at hovedparten af den del af jordens befolkning, der dagligt får noget at spise, skal rende rundt og spise den forkerte kost, der gør dem syge.

De penge, der bruges på at behandle livsstilsygdommene med, må vi da kunne blive enige om kunne bruges til andre og meget bedre ting, såsom at finde ud af hvorledes jordens befolkning skal brødfødes – vel at mærke uden brød«.

Var der mælk i stenalderen?
Uwe spørger:

Der er én ting jeg ikke helt forstår - der indgår stadig lidt mælk og mælkeprodukter i nogle af opskrifterne, jeg har set på Politiken TV fra spisestedet Palæo. Det var vel ikke rigtigt muligt i stenalderen, eller tager jeg fejl?

Thomas Rode:

Nej du tager ikke fejl.

Nu kan jeg jo ikke tale for spisestedet Palæo, da jeg ikke har noget at gøre med deres vinkel på stenalderkosten.

Men i palæo 2.0 (principperne for stenalderkost for det moderne menneske, red.) indgår mælkeprodukter i så fed og ren form som muligt, ud fra den betragtning at vi, specielt i denne del af verden, har bevaret vores evne til at kunne nedbryde laktose ud over spædbørnsalderen.

Det tyder på, at der har været en tilpasning i forhold til vores næringsindtag gennem mælkeprodukter - for simpelthen at kunne overleve heroppe, hvor der i tidernes morgen stort set intet næringsholdigt var at komme efter.

Men svaret på dit spørgsmål må være, at oprindeligt har vore forgængere ikke indtaget mælkeprodukter, når de var vænnet fra deres mødres mælk.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Måske har de en gang imellem spist indholdet af f.eks. en rådyrkalvs mavesæk. Forstil dig, at kalven havde diet, inden den blev nedlagt, og at løben, som findes i kalvens mavesæk, havde fået mælken til at koagulere - ja, så havde man simpelthen ost.

Jeg kan forestille mig, at det har været en delikatesse, som var været højt skattet ligesom honning, og ganske sikkert også lige så sjælden, og kan som sådan ikke have haft nogen stor helbredsmæssig betydning.

Problemet er, at i dag har vi lige præcis det, vi har lyst til, for hånden, når vi har lyst til det, og det i så store mængder, man har lyst til.

Mælkeprodukter (især de mindre fede) indeholder nogle proteinforbindelser, som kan fremkalde allergier. Omvendt er f.eks. klaret smør en meget ren, stabil fedtkilde, som man kan bruge så meget, man lyster«.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden