Synet af den smukke, graciøse karaffel.
Den røde væske, der venter på at blive skænket i krystalglassene. Stearinlys og yndefuldt porcelæn. Forventning. En oplevelse af de store venter – en fin gammel bordeaux, hvis bundfald er separeret fra og blevet i flasken. Ah, det skal blive godt. Eller er det hele bare blændværk? Har krisen kradset kælderen tom, så den nu står på oversøisk marmeladevin i treliters boks, der i dagens anledning er havnet i en karaffel, så det hele ser lidt finere ud? Begge dele er muligt og illustrerer relevant anvendelse af en karaffel.
For sådan én bør man have i hvert et vininteresseret hjem. Og lad os så håbe, at det var mulighed 1, som var virkeligheden. Altså en fin, gammel bordeaux.


