Når du vender noget i luften«, siger den storknoglede dame, mens hun nervøst vipper panden forsøgsvis op og ned i luften, »bliver du nødt til at have dine meningers mod«.
Hun ser nu ikke ud til at tro sine egne ord, og da hun kaster kartoffelpandekagen op i luften med et svip, er katastrofen allerede sket. Omeletten lander skævt på panden, brækker af og halvdelen falder ned på komfuret. Den storknoglede dame skynder sig at skrabe omeletstykkerne op på panden, mens hun mumler, at »det jo ikke gik så godt. Jeg troede ikke nok på det«. Så siger hun: »Men hvis du er alene i køkkenet, hvem ser det så?«.


