Foto: JONAS PRYNER ANDERSEN
Nyt om mad

De færreste smoothies er friske

Flere smoothies markedsfører sig på at være friske på trods af, at de kan holde sig i 14 måneder. Se de ægte friske her.

Nyt om mad

Smoothies slår sig typisk op på at indeholde frisk frugt.

Men i de fleste tilfælde er frugterne i flaskerne meget langt fra at være friske. Eksempelvis skulle man som forbruger gå ud fra, at Ørbæk Bryggeris økologiske smoothie Nature Fresh (Naturfrisk, red.) kommer direkte fra plantagen til Irmas hylder. Men kigger man nærmere på produktet, kan det holde sig i 14 måneder.

De ægte friske
Frugt- og smoothieproducenten Chiquita har undersøgt de ni mest solgte produkter herhjemme, og kun fire af dem har en holdbarhed på under en måned. De reelt friske smoothies omfatter Chiquita selv, Innocent, Valsølille samt Rynkebys ikke-økologiske smoothies. Resten har mellem et halvt og et helt års holdbarhed som følge af en høj pasteurisering, hvilket Lørdagslivs eget butikstjek bekræfter.

»Hvis et produkt giver udtryk for at være friskt, er det ikke rimeligt, at produktet er højpasteuriseret med en holdbarhed på et år. Hvis der findes sådanne eksempler på smoothies, er det formentlig vildledende markedsføring og i strid med loven, men der vil altid være tale om en konkret vurdering«, siger Niels Bølling, souschef i Fødevarestyrelsens Kontor for fødevarekvalitet.

Pas på markedsføringen Harboe har for nylig fået en bøde af fødevaremyndighederne, fordi ’nypresset’ og ’friskpresset’ stod skrevet på et af bryggeriets juiceprodukter, på trods af at appelsinerne ligger på køl i et år. På samme måde risikerer smoothieproducenterne repressalier, hvis de lover mere, end de kan holde. Pasteurisering betyder varmebehandling, og alle juicer og smoothies skal ifølge fødevarelovgivningen som minimum lavpasteuriseres for at bevare kvalitet og dræbe bakterier. Når et produkt bliver højpasteuriseret, varmes det ved højere grader for derved at kunne holde sig i længere tid.

Udmelding fra Ørbæk
Ørbæk Bryggeri mener, at det er helt på sin plads at kalde et 14 måneder gammelt produkt for Nature Fresh.

»Vi bruger helt friske frugter til det, vi laver, og derfor er det frisk frugt på flaske«, siger direktør Niels Rømer.

Han forklarer, at pasteuriseringen, altså opvarmningen, foregår inden i glasemballagen, og derfor bibeholdes vitaminerne.

Men det er jo ikke frisk frugt længere efter et år?

»Det synes jeg, det er. Om vores smoothie drikkes efter 14 dage, en måned eller et år gør ingen forskel med den varmebehandling, vi giver den«.

Ikke dårligere med alderen
Sundhedsmæssigt er der ingen forskel på, om juice og smoothies står på køl eller ej, eller om de kan holde sig i en måned eller et år. Sådan siger Jens Adler-Nissen, professor i fødevareteknologi ved DTU Fødevareinstituttet.

»Folk forveksler generelt kølevarer i supermarkedet med friske varer. Men at en vare står på køl, er ikke en garanti for, at næringsindholdet bevares bedre, end hvis det står på hylden«, siger Jens Adler-Nissen.

Professoren understreger, at pasteurisering af de pressede frugter er hele forudsætningen for, at næringsstofferne bevares i juicen eller smoothien. Og i sidste ende gør det ingen væsensforskel, om produktet bliver lav- eller højpasteuriseret.

»Mineraler og plantefibre lader sig ikke påvirke af opvarmningen ved hverken høje eller lavere temperaturer. Det kan måske gøre en forskel for indholdet af C-vitaminer, men de segmenter, der drikker smoothies, får typisk C-vitaminer nok i forvejen, og så er det jo ligegyldigt«, siger professoren.

Produktionsdato er ikke påkrævet

At pasteurisering er nødvendigt, kan man se ved at skære et æble over, forklarer han. Straks frigøres der en masse enzymer, som gør æblet brunt og nedbryder dets gavnlige egenskaber. Derfor er det også vigtigt at drikke sin hjemmelavede smoothie med det samme, for ellers bliver den både brun, kedelig og mister sit næringsindhold. Hvis man alligevel ønsker at indtage smoothies med nyplukkede bær og frugter, kan det være svært at føle sig sikker. Ifølge de europæiske mærkningsregler skal producenterne nemlig kun oplyse udløbsdatoen og ikke produktionsdatoen på pakningen. Et krav om påtrykt produktionsdato er noget, de danske fødevaremyndigheder gennem flere år har arbejdet for. »Mælkeproducenter skriver typisk produktionsdatoen frivilligt på emballagen, men der er ikke noget krav. At produktionsdatoen ikke fremgår af mærkningen, gør ikke produktet farligt, men det er da en vigtig oplysning for forbrugeren«, siger Niels Bølling fra Fødevarestyrelsen.



Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden

Annonce