Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Vi kan vælge mere eller mindre omfattende løsninger, hvis vi vil spare penge på el- og varmeregningerne. Arkivfoto
Foto: THOMAS BORBERG

Vi kan vælge mere eller mindre omfattende løsninger, hvis vi vil spare penge på el- og varmeregningerne. Arkivfoto

Nyt om mad
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Kend dit energiforbrug og bliv bedre til at spare penge

Hver tredje aner ikke, hvor meget de bruger i el og varme. Energirigtige løsninger kan give store besparelser på sigt.

Nyt om mad
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

El- og vandmålerne snurrer om kap i de danske hjem.

Men hver tredje husholdning har ingen ide om, hvor mange penge de bruger på el-, vand- og varmeregningerne.

Det viser en undersøgelse, som Installatørernes Organisation, Tekniq, har foretaget blandt 970 danskere.

Besparelser kræver viden Sven Svendsen, der er professor på DTUs Institut for Byggeri og Anlæg, kalder undersøgelsens resultater for »tankevækkende«.

»Det her er et problem, for grundlaget for at begynde at spare på energi er, at man har en viden om, hvor meget man bruger, og hvor meget det koster«, siger han.

En familie med to voksne og to børn i et parcelhus, bør have en elregning på 8.000-10.000 kroner, mens varmeregningen normalt skal ligge på 15.000-20.000 kroner om året, vurderer Niels Jørgen Hansen, der er administrerende direktør i Tekniq.

Spar penge og CO 2
Hvis regningen ligger over det niveau, er der gode penge at hente ved at investere i langsigtede energibesparelser, forklarer han.

Et jordvarmeanlæg til at erstatte oliefyret eller et solvarmeanlæg til at varme vandet i bruseren op på en miljørigtig måde er bare to af mange løsninger, der kan spare både CO 2 og tusindkronesedler på sigt.

»Mange tror, at det ikke kan betale sig at investere i energibesparelser. Men det kan det. Langt de fleste energienvesteringer tjener sig hjem på meget kort tid, og selv store investeringer har tjent sig hjem inden for fem til otte år«, siger Niels Jørgen Hansen.

Halvér el-regningen

Men det er ikke kun nye energikilder til husholdningen, der kan spare penge og gøre noget godt for miljøet.

Hvis du ikke har lyst til at kaste dig ud i en omfattende energirenovering, er det en udmærket start at fokusere på hjemmets energiforbrug i stedet, mener professor Svend Svendsen.

Energivenlige produkter kan nemlig også spare dig for mange penge.

»For et par år siden lavede vi en undersøgelse på en række typehuse, hvor vi skiftede alle elektriske apparater ud med de mest besparende på området. Vi så, at det på den måde faktisk var muligt at halvere energiforbruget til el«, fortæller han.

Synliggør forbruget Men hovedforudsætningen for at bringe energiforbruget ned er først og fremmest at vide, hvor meget man bruger, understreger Svend Svendsen.

»Når man står på tanken og fylder benzin på bilen, kan man se, hvad det koster. Når man skruer op for varmen i huset og bruger el til ting, får man ikke samme kontante information, heller ikke selvom oplysningerne faktisk findes«, siger Svend Svendsen.

»Vi burde indføre noget, så man synliggør for alle forbrugere, hvad deres konkrete energiforbrug er. Hvis man kan se, hvad dagens energiforbrug er på rumvarme, vand og el, så kan man begynde at handle på sin opførsel. Så kan man sammenligne sit energiforbrug med andre og se, at man sagtens kan nedbringe det«, siger han.

Få flere gode ideer til langsigtede og miljørigtige energibesparelser på Tekniqs hjemmeside, www.klogenergi.dk

Find en guide til el-besparende produkter på Elsparefondens hjemmeside

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden