Efter års forberedelse og et omsiggribende analysearbejde af danskernes morgenmadsvaner begynder landets 86 McDonald’s-restauranter fra mandag at servere morgenmad. Det skriver metroxpress.
De fleste af fastfoodkædens restauranter har hidtil haft lukket om morgenen, men i alle ugens dage klokken 7-10 udgår det velkendte burger-sortiment til fordel for danske morgenmad-klassikere som havregrød, smurte rundstykker, grovboller, yoghurt og kanelsnegle. Dertil kommer tungere alternativer som muffins med danske øko-æg - og bacon eller pølse.