Nogle af bysbørnene gik endda i retten for at få lov til at kalde deres chokoladetærte for den ægte Sacher-Torte.
Hotel Sacher – navnet emmer af rødt plys, forgyldninger, krystallysekroner og musik af Strauss i trefjerdedelstakt med koket wienersk schwung. Man siger, at hvis man sidder på Markuspladsen i Venedig længe nok, kan man se hele verden passere forbi. Det samme kunne man nok sige om lobbyen i Hotel Sacher, som kan prale med en gæstebog, der stort set rummer alt, hvad der har kunnet krybe og gå af berømte personligheder, siden hotellet slog dørene op i 1876. Et besøg i dag på dette historiske wienerhotel vidner da også om, at traditionerne bliver holdt i hævd, og at de fleste af forventningerne bliver indfriede.
Og så er der jo lige den næsten mytiske tærte, som i virkeligheden var grundlaget for det hele, og som man efter nærmere bekendtskab muligvis kan have delte meninger om. Men det vender vi tilbage til. Fyrsteligt pres Historien tager sin begyndelse i 1832, hvor den østrigske udenrigsminister og statsmand Klemens Wenzel Lothar, Fürst von Metternich-Winneburg-Beilstein, (blandt venner bare kaldet fyrst Metternich …) en dag ventede fornemme middagsgæster og i den anledning gav sit køkken ordre til at kreere en særlig kage til dessert.
