Bekymringen for klimaet har ikke fået danskerne til at pakke deres dagligvarer anderledes for enden af kassebåndet.
I stadig stigende grad bliver plastikposer taget i brug, skønt de koster streger i både CO2-regnskabet og husholdningsbudgettet. Posekøb de sidste årtier I 1994 blev der i Danmark indført grønne afgifter på plastikposerne, hvilket førte til et drastisk fald i antallet af solgte poser.
Men siden 1995 er tallet steget igen år for år. I 2007 købte danskerne 450 millioner af de blanke bæreposer, hvilket svarer til, at hver voksne dansker over 15 år tager to nye plastikposer i hånden om ugen. »Selv om plastikposerne efterhånden koster op til tre en halv stykket, har vi set en svag stigning fra år til år. I bund og grund handler det nok om danskernes almindelige velstandsstigning, ligesom papirsposer heller ikke kan findes alle steder længere«, siger miljøchef i Plastindustrien i Danmark Lars Blom. Den samlede mængde plast til poser er dog ikke steget tilsvarende, eftersom poserne med årene er blevet lettere, fremhæver Lars Blom. Lidt har også ret Men det gør en forskel for miljøet og klimaet, når forbrugerne glemmer at tage en gammel bærepose eller mulepose med på indkøb. Ifølge Videncenter for Affald udleder en gennemsnitlig 25 grams-pose 45 gram CO2 . »På landsplan medfører det samlede plastforbrug fra bæreposer en årlig udledning på omkring 16.000 ton CO2 . Det svarer til ca. 1.600 danskeres årlige udledning eller en bil, som kører 100 millioner kilometer«, siger Janus Søgaard Kirkeby, civilingeniør og ph.d. ved Videncenter for Affald. Nu skal der mere til Danmarks Naturfredningsforening (DN) mener, at der er behov for en større indsats mod poserne end de 15 år gamle afgifter. »Afgiften rykkede noget dengang, men folk har bare stille og roligt vænnet sig til, at plastikposer koster penge. Der er en brug og smid væk-kultur, som stiger foruroligende. Plastikposerne udgør jo en ressource, som vi burde mindske«, siger miljømedarbejder Christian Poll. Forbud udenfor Europa I en by som San Francisco og lande som Kina, Bangladesh og Indien er plastikposer helt blevet forbudt. Sidste år foreslog Socialdemokraterne en lignende udfasning af plastikposerne i den danske detailhandel, men forslaget blev hurtigt skudt ned af både eksperter og miljøorganisationer. DN forklarer, at miljøproblemet med poserne er mindre herhjemme end i udlandet. Årsagen er, at vi ikke deponerer vores affald på lossepladser, og derfor flyver der kun få plastikposer rundt ude i naturen. I stedet sender vi plasten til forbrænding, hvor der udvindes el og varme. Pant på plastposerne I stedet for et forbud foreslår miljøorganisationen en pantordning for plastikposerne. Ifølge Christian Poll kunne et sådant system fungere ved, at butikkerne solgte solide poser i genbrugsplast til omkring 20 kroner stykket. Genbrugsposerne laves i en kvalitet, så de kan puttes ned i en lomme eller taske, og forbrugeren kan få 15 kroner igen for en brugt pose, hvis den bliver slidt, eller poserne hober sig op hjemme i skabet. »Med sådan en pantordning ville meget få købe de almindelige plastikposer, og poserne ville hele tiden komme tilbage i et genbrugssystem«, siger miljømedarbejder Christian Poll. Løsningen er afgift På Christiansborg advarer SF’s miljøordfører, Ida Auken, mod at skyde gråspurve med kanoner. I forhold til posernes miljøbyrde er et pantsystem for stort et projekt at sætte i gang. »Vejen frem er oplysning og en stigning i afgiften, så folk begynder at genbruge poserne«, siger Ida Auken. Mens vi venter på handling, kan forbrugerne selv tage første skridt til at begrænse klima- og miljøbelastningen. Danmarks Naturfredningsforening fremhæver muleposer i stof som et godt om end lidt upraktisk alternativ. »Set ud fra et forbrugersynspunkt er muleposerne store og klodsede, og man får dem ikke altid lige med hjemmefra. Derfor er det gode råd altid at have en plastikpose eller to på sig i tasken eller på cyklen«, siger Christian Poll. Papir er ikke bedre en plast
