Det betaler sig at holde godt øje med udløbsdatoen, når du køber ind.
På en ganske almindelig tirsdag formiddag fandt 24timer for gamle varer til salg i 7 ud af 10 dagligvarebutikker. Forbrugerrådets fødevarepolitiske medarbejder Camilla Udsen er chokeret over omfanget.
»Jeres stikprøvekontrol viser, at det er mere udbredt, end jeg havde troet. Det er stærkt kritisabelt. Kunderne skal kunne regne med, at varerne er friske. Det er for ringe, at virksomhederne ikke har bedre styr på deres rutiner,« siger hun.