Min barndomskøkken udspillede sig i københavnerforstaden Herlev.
Men det kulinariske højdepunkt oplevede jeg som 18-årig under et kibbutzophold i Israel, hvor jeg spiste store mængder af falafel med tahinsauce (thrina) og ikke mindst den cremede hummus (hrummus).
Den var anrettet landskabsagtigt smukt på små tallerkener med masser af olivenolie og paprika og et drys persille på toppen. Det var her, jeg forelskede mig i det arabiske køkken med de ’1001 Nat’-duftende og -smagende krydderiblandinger.
