Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Saftevand har et bedre ry end fortjent. Sukkerindholdet svarer til det i sodavand og øger derfor kalorieindtaget væsentligt.
Foto: LARS HANSEN

Saftevand har et bedre ry end fortjent. Sukkerindholdet svarer til det i sodavand og øger derfor kalorieindtaget væsentligt.

Nyt om mad
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Saft er lige så sødt som sodavand

Mange familier vælger saft i stedet for sodavand, men den søde opblandede saft er ikke bedre for tænder og sukkerindtag.

Nyt om mad
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Når det gælder saft og drik, er de sukkerholdige produkter faktisk så ferme til at skabe plads til sig selv, at så godt som alle børn drikker for meget af de søde sager i dagligdagen.

Det viser den store nationale kostundersøgelse, som Fødevareinstituttet, DTU, gennemførte fra 2000-2004.

»Saft er overset i sukkerregnskabet. Især i forhold til små børn har vi en tendens til at fokusere på sodavand, men saft er altså et lige så stort problem«, siger kostvaneforsker Sisse Fagt fra Fødevareinstituttet, DTU.

Saftevand og sodavand samme sag Specielt blandt de 4-6-årige fylder saftevand for meget på den ugentlige menu. Men de dårlige vaner går igen blandt hele gruppen af børn og unge, viser undersøgelsen. Som tommelfingerregel indeholder 1 dl fortyndet saft eller drik samme mængde sukker som et tilsvarende glas sodavand, nemlig 10 gram, forklarer Sisse Fagt. Men fordi de fleste børneforældres pegefingre langt oftere løftes, når ungerne tigger om sodavand, og fordi de samme forældre er mere tilbøjelige til at give efter, når det gælder for eksempel saftevand til måltider og mellemmåltider, kommer saft til at fylde alt for meget i det enkelte barns samlede sukkerregnskab. »Når børn får sodavand, er det typisk koncentreret om weekenderne, mens man kan sige, at saft er det lille søde dryp hele ugen igennem«, siger Sisse Fagt.

Max halvandet glas om ugen
Hun erkender, at det er urealistisk at bede børnefamilier om at leve fuldstændig asketisk og forsage alt, hvad der hedder søde sager.

Derfor har Fødevareinstituttet, DTU, beregnet, hvor meget plads der maksimalt er til de såkaldt tomme kalorier i børns kost hen over en uge, forudsat at de i øvrigt spiser sundt og er fysisk aktive i mindst 60 minutter hver dag. Og her viser det sig, at det gennemsnitlige indtag af flydende, tomme kalorier som saft og sodavand er alt, alt for højt.

Ifølge beregningerne er der hos de 4-6-årige for eksempel plads til 3 dl opblandet saft og sodavand – om ugen – hvilket svarer til halvandet glas.

Femdobbelt indtag blandt småbørn
Det er der stort set intet barn eller deres forældre, der overholder. Ifølge den nationale kostvaneundersøgelse indtager de 4-6-årige i gennemsnit mere end det femdobbelte, og dermed stiger risikoen for både overvægt og huller i tænderne.

For de 7-10-årige og 11-14-årige er mønsteret det samme, selv om de ’har lov’ til at drikke 5 dl tomme kalorier om ugen. Også her ligger indtaget og vipper omkring fem gange den tilrådelige mængde.

Saft erstatter frugt og grønt

»Vi synes, at folk skal spise mere frugt og grønt, og der kan man sige, at hvis folk drikker saft, så er der måske en tendens til, at man ikke får spist det æble eller den gnavegulerod, som man ville have haft mere behov for. For saften fylder jo op i forhold til noget andet, der måske ville have givet vitaminer, mineraler og nogle gode kalorier«.

»Man kan sige, at der opstår en slags konkurrencesituation inden for måltidet, hvor saft og lignende skubber de mere sunde alternativer til side«, siger Sisse Fagt.

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden