Danskerne æder mere og mere slik

Fmoghalvfems millioner kilo slik og chokolade om året. Eller 17,6 kilo bolsjer, vingummibamser og Toblerone for hver eneste dansker, olding som spædbarn. Danskerne vælter søde sager i sig som aldrig før. Trods en voldsom mediedebat, kampagner og utallige advarsler fra forskere og offentlige råd spiser vi faktisk ti procent mere slik end for ti år siden. Det viser tal fra Skatteministeriet over, hvor mange slikafgifter staten kradser ind. Forklaringen på det stigende forbrug er ifølge slikproducenten Haribo simpelthen, at vi har flere penge. Men størrelsen på slikposer kan nemt have en stor del af skylden, siger eksperter. Små poser på retur Politiken besøgte torsdag fem supermarkeder i København. Kun ét supermarked, Superbest, havde de traditionelle 85 grams slikposer i sortimentet. Resten førte kun slikposer på mindst 180 gram. Og samtlige supermarkeder gav rabat, hvis man købte to poser frem for blot én. Tal fra AC Nielsen viser da også, at salget af små slikposer har været vigende det seneste par år. I 2004 stod slikposer på under 150 gram for 45 procent af salget. I 2005 var det faldet til 41 procent. Året efter: 39 procent. Det var skriften på væggen for slikfabrikanten Malaco (tidligere Lagermann), der i juli sidste år helt droppede de traditionelle 80-85 grams poser. Nu fyldes der mindst 190 gram i hver pose. Malaco sælger poser på op til et kilo. Vi vil have mere for pengene Konkurrenten Haribo fortæller, at den ikke sælger flere poser slik – men at de til gengæld er blevet større. Haribo introducerede de større poseformater for omkring fem år siden, men har modsat sine konkurrenter stadig de små poser i sortimentet. Men hvordan kan danskerne i den grad sidde advarslerne om slik overhørige? »Familien Danmark tror, at de køber slik sjældnere, men de køber bare meget større portioner. Ritter Sport er netop kommet i en 250 grams variant, og detailhandlen sælger det i spande og familiepakker«, siger kostvaneforsker Sisse Fagt fra Fødevareinstituttet. Fænomenet med de voksende portionsstørrelser kaldes ’Value Marketing’ – oversat til dansk: ’mere for pengene’. Eksempelvis koster en pakke slik på 200 gram 19,95 kroner i Føtex på Vesterbrogade i København – og i stort set alle andre supermarkeder herhjemme. Men lægger du i stedet 45 kroner, kan du slæbe et kilo Pingvin Blanding med hjem. Det er under halvdelen af prisen for den lille pose, og så er man jo nærmest til grin for sine egne penge, hvis man ikke benytter sig af tilbuddet. Vi hygger os med sukker Sjovt nok er det ikke nødvendigvis besparelsen, der trækker. En amerikansk undersøgelse viser, at folk køber 30 procent mere, hvis supermarkedet annoncerer med tre ting for tre dollar frem for én ting for en dollar. Vi kan så bilde os selv ind, at vi køber til ’lageret’, ikke til aftenkaffen. Men alle undersøgelser af forbrugervaner bekræfter, at storindkøb øger, hvor hurtigt vi forbruger varer, især hvis det er varer i kategorien ’høj-convenience’. Altså varer, der er nemme at bruge – som chips, hvor vejen fra hylde til mave er væsentlig kortere end hvide asparges, for at tage et forårsaktuelt eksempel. »Det er hele vores hyggekultur, vi skal have gjort op med. Vi hygger os med sukker – for de voksnes vedkommende både sukker og alkohol, for børnene bare sukker«, siger kostvaneeksperten Sisse Fagt. Vi æder, til vi segner Tilgængelighed og nemhed er ifølge eksperter i fødevarepsykologi en af de allervigtigste faktorer, når man skal forklare, hvorfor folk spiser, hvad de gør, og hvor meget. I en amerikansk undersøgelse brugte forskerne sekretærer som prøvekaniner. De stillede en skål med Hershey-chokolader to meter fra deres skriveborde. Sekretærerne spiste i gennemsnit tre om ugen. Blev chokoladerne lagt i skrivebordsskuffen, blev det til seks om ugen. Stod chokoladerne fremme på bordet – lige til at række ud efter: 9 om ugen! Der er også andre dynamikker på spil: For det første er ideen om at spise op – i dette tilfælde at tømme skålen – rodfæstet i de fleste. For det andet spiser man faktisk mere af slik og chokolade, hvis man har mere ’på lager’ – for eksempel en ekstra plade chokolade i skabet. »Der er ikke noget at sige til, at vi bliver tykkere og tykkere«, siger Susanne Tøttenberg, der er kampagnekoordinator for grøntsags- og frugtkampagnen ’Seks om dagen’. »Det er blandt andet et udtryk for de kæmpe store beløb, der bliver brugt til at pushe salget af de her produkter. Det kampagnebudget, vi har på et år, brænder de af på en god formiddag«, siger hun. Haribo vil dog ikke tage det ansvar på sig. »Det er forbrugernes ansvar at spise mindre«, siger Haribos administrerende direktør Michael Geschke. »Jeg køber også flere pakker lokumspapir ad gangen, derfor går jeg ikke mere på toilettet af den grund«. Kunderne bestemmer Dagligvarebranchen har for nylig i en såkaldt 13-punkts plan mod fedme bundet sig til at arbejde for at »begrænse udviklingen af pakkestørrelsen på slik, læskedrikke og konfekture«. Det er dog indtil videre blevet ved tanken. Danmarks største kæde, COOP, fører slet ikke de små pakkestørrelser længere, selv om de findes i Haribos sortiment. Og Haribo selv vil ikke sætte grænser. »Vi har læst og overvejet retningslinjerne. Men det er kunderne, der bestemmer, og hvis en kunde henvender sig og beder om en femkilos spand, så vil vi overveje, om vi vil gøre det eller ej«, siger slikdirektør Geschke. Han mener også, at hvis firmaet laver for små pakninger, så får de miljøaktivister på nakken for at producere for meget emballage. En 200 grams pose Blue Jeans-lakridser eller TV Mix indeholder 710 kalorier. Det er næsten halvdelen af, hvad et barn skal bruge af energi på en dag, og cirka en tredjedel af en voksens kvindes behov for energi. Ikke så lidt i betragtning af, at slik ikke gør meget for at gøre et menneske mæt.